Skip to content →

Svensk pølseret – er den virkelig svensk?

Der er tale om udpræget identitetsforvirring, når man googler svensk pølseret. Der er en slags fælles konsensus, der lyder, at ingen rigtig vil tage æren for oprindelsen af denne ret – trods dens meget insisterende forsøg på at være svensk.

En statsløs klassiker

Vi kender den alle, den trofaste klassiker på danske middagsborde. Med sin blanding af pølser, kartofler, tomatpure og løg kunne den godt minde om et gammeldags gedigent landmandmåltid.

Der er dog ingen beviser for, hvor denne ret stammer fra – til trods for at op til flere madbloggere og journalister har forsøgt at afdække dens oprindelse. Den fortsætter med at være et mysterium, for det virker ikke til, at svenskerne har nogen som helst kendskab til retten som vi kender den i dag.

Fra spejdermad til middagsklassiker

Retten er nok mest kendt i Danmark fra lejerskoler og spejderture, hvor man sidst på ugen blander resterne af kolde kartofler med pølserne, tomatpure, fløde, løg og paprika i en stor gryde. Men den har også i mere raffinerede udgaver fundet vej til mange middagsborde rundt om i landet.

Hvad der angiveligt startede som en nødløsning for en gruppe studerende på lejrtur i Sverige er i dag en kendt klassiker, som man kan mene on, hvad man vil, når det kommer til graden af sundhed. Der er dog ingen tvivl om, at den er vidt udbredt.

Klik her for at finde opskriften på svensk pølseret.

Hjemlig fastfood

At retten har fået en fast plads i det danske køkken er der ikke nogen tvivl om. Det bliver yderligere slået fast af den fremkomst som færdigret i diverse udgaver i de danske supermarkeder. Her findes en lang række valgmuligheder for lune middagsretter lige til at spise, hvis du har for travlt til at nå aftensmadsfremstilling og ikke er til McDonalds.

Den mere hjemlige form for fastfood er blevet rigtig populær blandt danskerne og især de klassikere vi kender fra vores barndom er noget, der falder i god jord.

Selvgjort er velgjort

Til trods for de mange muligheder for at købe retten færdig – og dens ukendte oprindelse, er det en skøn ret, at prøve kræfter med i køkkenet.

Selv om det er en ret med relativt få og simple ingredienser er der rig mulighed for at eksperimentere. Der er også utrolig megen inspiration at hente på nettet, der byder på en perlerække forskellig versioner over retten.

Prøv for eksempel, at udskifte kartoflerne med ris eller bulgur, for at lave en ret med en helt anden konsistens.

Eller hvad med at udskifte paprika med karry og lade det indiske køkken blande sig med en dansk (?) klassiker.

Børnenes favorit

Har ud børn i huset er det i hvert fald god grund til at afprøve retten som en del af middagsrotationen, for der synes at være ganske få børn, der ikke bryder sig om svensk pølseret. Med sin simple fremgangsmåde er det også en oplagt mulighed for, at få de større børn med i køkkenet – både for læringens skyld men ligeså meget hyggen og samværet.

Published in mad

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *